Den dag jeg tog beslutningen

Her kommer der en lille historie om hvordan jeg fik valgt min lille William.

 

I starten da jeg kiggede efter hund, var det bare som om at det skulle være NU jeg skulle have den. Jeg ville ikke vente længe. Kiggede på dba, gul og gratis og diverse dyreinternatter og hjemmesider hvor det var muligt at få en hund med det samme. 
Men efter flere mislykkede forsøg, begyndte jeg mere og mere at overveje hvad jeg virkelig ville have.
Overvejelserne gik meget på, hvilken race? hvilken størrelse? hvilken alder? hvilket køn? hvilket motionsbehov? Hvilket temperament? Hvor meget pelspleje kræver den?
En ting var jeg sikker på og det var det skulle være en selskabshund, da min lejlighed ikke er særlig stor og jeg ingen bil har at transporterer den med.

Efter nogle overvejelse og nogle snakke med mine venner og bekendte, blev jeg enige med mig selv om at jeg skulle have en Cavalier King Charles Spaniel. Ledte stadig på diverse sider efter en, og jeg var stadig sikker på det ikke skulle være en hvalp, da jeg var bange for at kvaje mig i opdragelsen. Jeg skrev endda til kenneler for at høre om de havde fået nogle unghunde tilbage fra tidligere salg.

Dagene gik og jeg blev mere og mere utålmodig. Ville så gerne have en hund, og det skulle være nu. Men på den anden side havde folk også fortalt mig at jeg ikke skulle tage den første jeg fik i hænderne, men sikre mig dens helbred og sociale færdigheder var i orden. 

En dag fik jeg så en snak med en jeg kendte om det at jeg ikke fik tildelt en hund jeg havde været ude at se på, den fik en anden familie. Så sagde hun noget der blev grunden til jeg endte med at vælge en hvalpe alligevel. Hun kiggede mig dybt i øjnene og sagde: “Det kan du sagtens, du har overblikket og færdighederne til det. Selvfølgelig vil jeg ikke kunne love alt går perfekt, men er sikke på du vil gøre dit bedste.” 
At få det fortalt, ramte dybt og jeg begyndte en ny søgen efter en hvalp af den ønskede race.

*bling* og jeg poppede en besked op i messenger af en dame fra en Cavalier King Charles Spaniel kennel. Hun havde fået af vide jeg søgte en hvalp, og hun havde nogle til salg hvis jeg var interesseret. Efter en del skrivelse frem og tilbage, vidste det sig at det er den samme dame som har solgt min veninde en hund. En rigtig dejlig hund.
Ved at nogen jeg kendte, kendte kennelen og havde gode erfaringer med den, gjorde at min tryghed overfor hende voksede.
Tankerne fløj rundt ind i mit hoved, “havde jeg fundet en hund nu? Skulle jeg virkelig have hund?”
Jeg begyndte allerede at glæde mig til at skulle ud og shoppe til den lille hund.

Få dage efter steg mig og min veninde på toget. Afsted det gik med kennelen, og vi ankom i høj solskin og med godt humør.