Om at vælge den rigtige hund

 

Jeg hedder Annette. Er 58 år og psykisk sårbar.
Idag bor jeg i et lejet rækkehus. Har Mickey der er en blanding af dansk/svensk gårdhund og dværgpincher. Han er 7 år.

Jeg har altid været meget glad for hunde og aldrig været i tvivl om jeg skulle have min egen hund.
Jeg var ca 22 år da drømmen gik i opfyldelse og jeg fik Trine. En collie/schæfer.
Hun blev 13 år.

Så fik jeg Niki som var en Jack russel tæve som blev 12 1/2 år.

Ingen af mine tre hunde har været særlig velovervejede på den måde, at jeg overhovedet ikke har tænkt på race eller temperament.
De er bare kommet til.

Jeg har haft alle tre fra de var 8 uger.

Idag tænker jeg at jeg skulle have tænkt mere på valg af race og temperament.
Jeg vil ikke sige jeg har haft tre problemhunde da det har været skønne hunde.
Men jeg har ikke været rustet til opgaven.

Jeg har gået til hundetræning men langtfra nok. En hund skal socialiseres. Beskæftiges.
Have motion og oplevelser.

Man skal tænke over hvad man kan byde en hund. Der er størrelse og temperament vigtigt.

Trine ( min første hund) skulle have haft meget mere stabilitet i sit liv. Hun var en meget nervøs hund. Det tangerede til angst.

Niki ( min anden hund) var en lille hidsigprop og skulle have haft sat nogle flere grænser og været mere socialiseret. Hun var en rigtig terrier.

Mickey som jeg har nu har altid været en meget aktiv hund. På det tidspunkt jeg fik ham var jeg slet ikke gearet til det tempo og var overbevist om han havde en brist. Det havde han ikke. Men igen. Forkert valg af race.
Nu hvor jeg er flyttet uden for byen er han blevet en gladere hund. De grønne omgivelser og det at han møder mange andre hunde, gør at han bliver mere stimuleret og dermed mere rolig og velafbalanceret.

Jeg ville ikke have undværet nogle af mine tre hunde med al deres personlighed og luner.
Men kunne jeg have gjort det om igen var det nok ikke blevet de tre der blev mit valg.
Det kan ærgre mig at jeg ikke gjorde mit forarbejde ordentligt og sat mig mere ind i hvad race der passede til mig. Det ville have undgået mange fejl og dårlig samvittighed.
Det er jo ikke hundens skyld.
Det var mig der skulle have taget det ansvar. Så selvom jeg er overbevist om at jeg har gjort det bedste og mine hunde har haft det godt. Så ville det hele bare have været endnu bedre, både for hunden og mig, at jeg havde gjort mig den ulejlighed at have sat mig mere ind i tingene.

Så mit råd er:

Du investerer i ca 15 år af dit liv.
Du har ansvar for et helt langt hundeliv
Vælg med hovedet og ikke med hjertet

Kærlig hilsen Annette